Der var en gang feltet hed Tropemedicin. Som blev til
International Sundhed. For så i de senere år at blive til Global
Sundhed.
Det kan der være god mening i.
Tropemedicin kan dårligt løbe fra sin koloniale fortid.
Oprindelig handlede det om at beskytte de europæiske
koloniherrer mod udefra kommende dårligdomme. Tropemedicin var
det kliniske speciale, der skulle holde de udsendte sunde og raske
og behandle dem mod tropiske sygdomme. Der var også et hygiejne
aspekt, som gik ud på at holde disse sygdomme ude af Europa. Det
førte til at der i vigtige europæiske havnebyer som Antwerpen,
Hamborg, London og Liverpool opstod tropiske institutter, som tog
sig af søfarende, der lagde til kaj, men også udførte
epidemiologiske hygiejneopgaver i baglandet, indtil de blev
overtaget af det offentlige sundhedsvæsen.
Også den internationale sanitærkonference i Paris i 1851, der
anses at være udgangspunktet for internationalt samarbejde om
sundhed, havde en Europa-først tilgang med en harmonisering af
karantænekrav i de europæiske kolonimagtnationer som vigtigste
emne på dagsordenen.
Retfærdigvis kunne tropemedicinen notere en vis afledt følge af
sit virke i kolonierne, for i nogle tilfælde gav det god mening
også at behandle de indfødte; det mindskede risikoen for de
udsendte europæere, og en rask arbejdsstyrke producerer nu en
gang mere end en sygdomssvækket.
Efter anden verdenskrig og afkoloniseringen begyndte begrebet
International Sundhed at vinde frem som en videreudvikling af
traditionel tropemedicin. Godt hjulpet af målsætningen om at opnå
"sundhed for alle", som de daværende 134 medlemslande i
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) enedes om i 1978 i
Alma-Ata, Kasakhstan. Nu med fokus på kapacitetsopbygning af
sundhedssektoren i lavindkomstlande til forebyggelse og
behandling af såvel smitsomme som ikke smitsomme sygdomme,
forbedring af hygiejne og vandforsyning og fremme af børns og
mødres sundhed og styrkelse af sundhedssystemer ud over tropiske
sygdomme. Et skift der også skal ses i sammenhæng med fremkomsten
af udviklingsbistand, senere internationalt
udviklingssamarbejde.
Videreudviklingen igen mod Global Sundhed har været glidende,
men især efter årtusinde-skiftet er Global Sundhed blevet den
dominerende betegnelse for feltet. Ud over Tropemedicin og
International Sundhed er Global Sundhed også rundet af den
befolkningscentrerede Folkesundhed eller Public Health.
Folkesundhed beskæftiger sig med de sociale, bestemmende faktorer
for sundhed og sygdom samt sundhedsmæssige uligheder på grund af
den ulige fordeling af sociale, politiske og økonomiske muligheder
på nationalt niveau.
Global Sundhed giver Folkesundheden en international orientering.
Ikke bare i forhold til grænseoverskridende sundhedsproblemer i
snæver forstand, men også til sundhedsmæssige udfordringer, der
ligger uden for indflydelse fra enkelte stater, som
verdensomspændende udryddelse af sygdomme (f.eks. polio),
antibiotika-resistens, fødevaresikkerhed, urbanisering,
migration og klimaændringer.
Global Sundhed er i sin natur politisk og betragter sundhed som
et rettighedsbaseret, universelt gode. Global Sundhed er blevet en
del af udenrigspolitikken, tæt forbundet med international og
sundhedsmæssig sikkerhed.
Eksempelvis:
Om pandemier og
pandemier  Kan erfaringer - og erkendelser - fra HIV/AIDS og andre pandemier bruges over for COVID-19? |
| Kommunikationskoks
Hvordan udbreder man perspektivet, når tropemedicin bliver til international sundhed bliver til ... |
| Udbruddet ingen
var forberedte på Ebola-udbruddet i 2013 i Vestafrika kom på det værst tænkelige sted og tidspunkt |
| Kvægpesten
er udryddet Som blot den anden sygdom - kopper var den første - blev kvægpest erklæret for udryddet i 2011 |
| Hepatitis C, Public
Health & Politics Et negligeret sundhedsproblem, en ny behandling - set gennem politiske briller |
| Om tal og
læsningen heraf Nogle betragtninger om statistikker - med opgørelser af forekomsten af HIV/AIDS som afsæt |
Understanding
politics as part of doing impact studies  Arbejdspapir om politisk forståelse og forskning |