-
- 5. juni 1981
- Datoen for den første videnskabelige artikel
- I CDCs »Weekly Mortality and Morbidity Report« på side 2
- At det var den første artikel betyder ikke, at der ikke kan have været tidligere tilfælde
- - blot at ingen andre så mønsteret før Michael Gottlieb og Joel Weisman
- og skrev en artikel om det
-
- Bøssesygdom?
- HIV har ingen præferencer - heller ikke seksuelle
- Men koblingen til bøsser har holdt ved, fordi de første tilfælde man så var bøsser
- Det betød at sundhedsmyndighedernes første opmærksomhed var koncentreret om bøsser og knap så meget på blødere, nyfødte, stiknarkomaner, transfusionsmodtagere m.m.
- Det betød samtidig, at den politiske opmærksomhed var tæt på nul
-
- 31. maj 1987
- Datoen den amerikanske præsident Ronald Reagan holdt sin første tale om HIV/AIDS-epidemien
- 5 år, 11 måneder og 26 dage efter den første artikel om den nye sygdom
- I følge Randy Shilts »And The Band Played On« var 36.058 amerikanere på det tidspunkt diagnosticeret med sygdommen og 20.849 af dem døde
-
- Heldige?
- Det kunne være gået værre, skriver Jonathan Mann i forordet til Laurie Garretts »The Coming Plague«
- - Hvis inkubationstiden havde været længere og hvis følgesygdomme havde været mere almindelige
- - Hvis sygdommen havde manifesteret sig i samfundet generelt og hvis sygdommen var konstateret i et land uden en god sygdomsovervågning
- - Hvis ikke kræftforskerne i årene forud havde interesseret sig for retrovirus
På hjørnet af Castro og Market St. i San Francisco, oktober, 1985
med en mindst 12 kg tung Nagra IV-S over skulderen
HIV/AIDS har fyldt meget i Poul Birch Eriksens professionelle liv. Han var en af de første til at gøre epidemien til et journalistisk stofområde.
Den første P1-udsendelse om sygdommen stammer fra 1984.
Året efter satte programchef Lars Persson ham til i P1-regi at lave den første danske massemedie oplysningskampagne.
Målet var at afmystificere sygdommen og gøre den til noget, der kunne gøres noget mod.
Det kunne samtidig ses som en markering af, at public service forpligtelsen har et indhold: Når myndighederne ikke havde til sinds at lave en generel oplysningsindsats måtte andre træde til - in casu Danmarks Radio.
Set i bakspejlet har det dog været noget af et spørgsmål om det var den rigtige satsning. Er det mediernes opgave at lave oplysningskampagner? Eller skal de ikke snarere bruge deres ressourcer på at forholde sig kritisk til politikeres og myndigheders gøren og laden - i dette tilfælde mest mangel på samme?
De seneste mange år har hovedinteressen været den politisk/administrative håndtering af den krise HIV/AIDS er.
HIV/AIDS som stofområde har været et bedre videreuddannelsesforløb, end hvad der kunne været udtænkt.
HIV/AIDS er så lærerigt at beskæftige sig med, fordi det er et felt, hvori ikke blot medicinske, men også vigtige politiske, forvaltnings-mæssige, sociale og kulturelle prioriteringer og holdninger tørner sammen.
Det giver nogle muligheder for at beskæftige sig med med videnskab, med følelser, med eksistentielle spørgsmål, med politik - inden- såvel som udenrigs - og for at lave oplysningskampagner, dybdeborende journalistik, opbygge netværker, skrive bøger og videnskabelige artikler, undervise, m.m.m.
Eksempelvis:
Nye læsere
kan begynde her  Forordet til »AIDS - mellem linjerne« - en bog om Blodsagen, skrevet sammen med Anne Brockenhuus-Schack |
| Smilet bag
masken Om hvordan HIV/AIDS kom ind i en familie, hvor manden var bløder |
| Friheden -
til at undre sig Interview med Viggo Faber |
| Om tal og
læsningen heraf Nogle betragtninger om statistikker - med opgørelser af forekomsten af HIV/AIDS som afsæt |
| Imagine A Cure
Om 'Berlin-patienten' der vendte op og ned på forestillingerne om hvad der var muligt for behandling af HIV/AIDS |
| Om pandemier og
pandemier Kan erfaringer - og erkendelser - fra HIV/AIDS og andre pandemier bruges over for COVID-19? |
Long term survivor of International
AIDS Conferences
- med et udtryk af Jonathan Mann(1947-1998),
Første chef for UNAIDS