
Det Kgl. Biblioteks DR-Arkiv kan være et kaninhul at falde ned
i... men når man har lært sig at navigere dukker gamle indslag op.
Som disse
Den dummeste indledningJORDSKÆLVET, der ramte Haiti tirsdag den 12. januar 2010 gav anledning til en del redaktionelle hovedbrud på Orientering. Navnlig fordi det skete på et for Orientering ubelejligt
tidspunkt: Klokken 16:53 lokal tid (22:53 dansk tid). Et skælv på 7.0 på Richterskalaen er slemt, men var der
noget, der kunne have gjort det værre? Efter en hørlig tænkepause sagde Peter Kjær Jensen fra Master of Disaster Management efteruddannelsen på Københavns Universitet, at det nok ville være, hvis der også var kolera inde over
Det er nok en af de dummeste indledninger jeg har lavet.
Set i bagklogskabens ulideligt klare lys. Da indslaget blev optaget i januar 2010 var det ganske
fiffigt, fordi der ikke havde været kolera i Haiti i
henved 100 år. Men det vil være synd at sige, at eftertiden har været nådig ved indledningen Kolera blev nemlig genintroduceret i Haiti nogle måneder
senere, i oktober 2010, og er siden da blevet endemisk
over hele landet Hvad der blev behørigt dækket i en række senere indslag, men det er en anden historie... |
ClickbaitEGENTLIG skulle det være et indslag om den engelske injurielovgivning, men når nu udgangspunktet var et søgsmål mod den britisk læge Dalia Nield, som på et spørgsmål fra Daily Mail havde stillet sig skeptisk til om en brystforstørrende creme nu også levede op til producentens lovprisninger, løb brystforstørrelsen med overskriften Også på den artikel, der blev lagt på dr.dk's hjemmeside, yderligere hjulpet på vej af et billede af en kavalergang, nogle timer før Orientering gik i luften. I løbet af forbløffende kort tid blev artiklen den mest læste på dr.dk - og var det i et lille døgns tid
|
På byvandring
PÅ MIN FØRSTE tur til San Francisco i oktober, 1985,
lavede jeg også - for at få så mange sendeminutter ud af
rejsen som muligt - en uges Kvartini'er om et kvarter i
San Francisco. Min guide i Castro Street kvarteret var Scott Smith (21.
oktober, 1948 — 4. februar, 1995) På billedet Harvey Milk og Scott Smith i deres Castro Camera forretning |
Videnskabeligt fusk for viderekomneDEN SYDKOREANSKE FORSKER Woo Suk Hwang skabte først
sensation ved at påstå at have fremstille de første
embryonale stamceller fra klonede menneskelige embryoner.
Siden skandale da det viste sig at han havde fusket
|