Carsten Schade Larsen

Takket være en effektiv vaccine har mæslinger i mange år ikke rigtig været et problem i den vestlige verden

Men børnesygdommen er på vej til at give problemer igen

- Siden 2016 har ECDC, Det europæiske Center for Syg­doms­overvågning - European Centre for Disease Prevention and Control - registreret knap 45.000 tilfælde af mæs­lin­ger. Mest i lande med lav vaccinedækning, navnlig i Øst­eu­ropa men også i Frankrig og Italien.

- I USA har CDC - Centers for Disease Prevention and Control - i årets fem første måneder registreret op mod 1.000 tilfælde af mæslinger i 26 delstater. Også her er lav vaccinedækning en fællesnævner og de mange udbrud har affødt en diskussion om det er blevet for let at få sine børn undtaget fra vacciner.

- Efter i flere år kun at have registreret encifrede tilfælde af mæslinger, som alle har været importerede, har Statens Se­rum Institut i årets første fem måneder registreret 14 til­fælde. Som noget nyt har der i 2019 ikke bare været im­por­terede tilfælde, bl.a. fra skiferier i franske Val Thorens, men også lokal videresmitte. Blandt andet til to spædbørn, som på grund af deres alder endnu ikke var blevet vac­ci­ne­rede.

Men hvor slemt er det egentlig at få mæslinger? Dét taler jeg med Carsten Schade Larsen om. Han er overlæge og kli­nisk lektor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitets­hospital, Skejby. Og havde, som jeg, mæslinger som barn.

Undervejs taler vi om denne Science artikel

Long-term measles-induced immunomodulation increases overall childhood infectious disease mortality
Michael J. Mina, C. Jessica E. Metcalf, Rik L. de Swart, A. D. M. E. Osterhaus, Bryan T. Grenfell1
Science 08 May 2015: Vol. 348, Issue 6235, pp. 694-699
DOI: 10.1126/science.aaa3662

- - - - - - - - - - - - - - - -

November 2019 - opdatering

To artikler i Science og i Science Immunology, der begge havde undersøgt uvaccinerede, hollandske børn, før og efter et mæslingeudbrud i 2013, er kommet med bud på for­kla­ringer på mekanismerne, når mæslinger skaber ravage i immunsystemets hukommelse.

Artiklen i Science viste, at børn, der havde haft mæslinger, mistede mellem 11% og 73% af deres antistoffer efter syg­dommen.

Immunsystemet er dog stadig i stand til at producere antistoffer for at beskytte mod trusler, der måtte komme efter mæslingeinfektionen

Men børn, der har haft mæslinger, mister noget af den beskyttelse, de havde udviklet mod tidligere infektioner eller som følge af vaccinationer.

Artiklen i Science Immunology giver den molekylære for­klaring på det længerevarende immune hukommelsestab der sker efter mæslinger, at mæslingevirus beskærer de hu­kom­melses-B-celler, der netop bærer på viden om tid­li­gere smit­te og som hurtigt kan producere de nødvendige antistoffer.

Og at det kan tage flere år, før hukommelses-B-cellerne er tilbage på det niveau, der var, før mæslinger.

Børn, der er vaccinerede mod mæslinger (og fåresyge og røde hunde - MFR) og således ikke får mæslinger, oplever ikke et forbigående hukommelsestab i immunsystemet.