Skal alle patienter med samme lidelse behandles på samme måde? De fleste medicinske lærebøger vil svare bekræftende. Men hvad nu hvis lærebøgerne har en blind plet? Og eksempelvis ikke er tilstrækkelig opmærksomme på, at kvinder og mænd kan omsætte medicin med forskellig hastighed. Som det har vist sig tilfældet med de vidt anvendte sovemidler, der indeholder zolpidem.
Da man i anden anledning begyndte at analysere morgenulykker i trafikken og på arbejdspladser, viste det sig nemlig, at for mange af de involverede aftenen forinden havde taget en pille at sove på.
Men ikke nok med det: For selv om de havde sovet igennem, havde de ikke nødvendigvis forbrændt medicinen. Den virkede stadig i en sådan grad, at de havde svært ved at koncentrere sig - bag rattet eller ved den maskine, de betjente. Og det var især udbredt blandt kvinder.
I januar, 2013, valgte den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, at handle på ulykkestallene ved at kræve, at de medicinalvirksomheder, som fremstiller sovemidler indeholdende det aktive stof zolpidem, fremover også skulle levere piller med den halve dosering. Lægerne skulle have mulighed for at operere med en særlig kvindedosis, når de udskrev recepter, for analysen af morgenulykkerne havde vist, at der er kønsforskelle på hvor hurtigt samme dosis zolpidem omsættes i kroppen.
Det skal gøres tydeligere, at der kan være en risiko for ikke al det aktive stof er blevet omsat i nattens løb og man derfor bør være varsom med sådan noget som at køre bil, betjene kompliceret og farligt maskineri og andet koncentrationskrævende. En skærpelse amerikanerne allerede i maj, 2013, føjede til deres vejledning.
Den amerikanske tilgang med én dosering for kvinder og en anden for mænd kunne nok fortjene en nærmere overvejelse. For som beskrevet i dagbladet Information den 26-27. april, 2014, og tidligere i år i et indslag i programmet '60 Minutes', som kunne ses på DR2 den 14. februar, 2014, peger sagen med sovemedicinen på det mere generelle problem, at mange lægemidler bliver afprøvet på nogen, der måske ikke er så repræsentative for dem, der skal bruge dem. En af de iøjenfaldende skævheder er at hunkønsvæsener er underrepræsenterede - både i dyreforsøg og i de forsøg, hvor man går videre til mennesker, hvad der oftest er lig med mænd.
Det bygger på en antagelse om at kvinder og mænd fysiologisk set er ens, bortset selvfølgelig fra hvad der har med forplantningen at gøre. Og at hanner præsenterer sig bedre, som vi ved fra formaningen inden en vis sangforenings pinsetur:
og saa vil vi ikke ha' Kællingerne med i Toget - nej - de ser alt for forskellige ud
Hunner får nemlig let forsøgsresultater til at se alt for forskellige ud - og af den grund ser man ofte bort fra dem. Det er især hormonerne, der får skylden, for målinger kan falde temmelig forskelligt ud alt efter hvor i menstruationscyklus den bliver foretaget.
Hanner derimod er mere stringente - og derfor den generelle accept af, at hanner er at foretrække at arbejde med, som forsøgsdyr og som forsøgspersoner.
Og så skal man selvfølgelig ikke glemme thalidomid. Fra 1960'erne og frem blev thalidomid givet som et middel mod morgenkvalme hos gravide, men var ikke afprøvet grundigt nok for bivirkninger. Som der dengang ikke var krav om. I stedet blev de opdaget ved at tusinder af børn verden over blev født med misdannelser og mange af dem døde.
Siden da, har man været ekstrem varsom med kombinationen ny medicin og gravide, aktuelle såvel som potentielle. Også fordi erstatningssager ved amerikanske domstole har skabt en præcedens for at tilkende erstatning for enhver misdannelse, der på nogen mådes kan kobles til medicin. Uden skelnen til, at op mod to pct. af alle børn fødes med en eller anden form for misdannelse, uanset hvad.
Hvad end begrundelsen måtte være for at se bort fra hunner i den kliniske afprøvning af ny medicin, kan der være oplysninger, man afskærer sig fra, i det man vælger at kalde støj. Som for eksempel om hunner og hanner er lige hurtige til at omsætte et aktivt stof. Med en dermed indbygget risiko for, at den dosering for lægemidlet, man når frem, ikke vil være den optimale.
I den oprindelige dokumentation medicinalfirmaet indsendte til FDA var et afsnit om kønsforskelle, som nævnte målinger af at de kvindelige forsøgspersoner om morgenen havde omkring 45 procent højere indhold i blodet af det aktive stof end de mandlige.
Men udover en håndskreven note om, at det nok var noget der burde ses nærmere på, skete der ikke videre. Det var, hvad man gjorde dengang, som Sandra Kweder, en af dagens ansvarlige i FDA, forklarede det i '60 Minutes'.
Indtil videre er zolpimin-sovemidlerne de eneste, der er godkendt til det amerikanske marked, hvor der er en opereres med én dosis til kvinder og en anden til mænd. Også selv om behovet givet kunne være der for en mere varieret doseringsvejledning for mange andre præparater, ikke bare for køn men også for sådan noget som alder, etnicitet og genetik.
Problemet er bare at tankesættet - fra producent over godkendende myndighed til lægen med receptblokken - ikke synes gearet til en mere individualiseret behandling.
For slet ikke at tale om det helt praktiske med, hvor man skal begynde. Skal det gælde fremadrettet for nye præparater? Eller bagud for alle? Og dermed også dem der ikke længere er eneret på og hvor der derfor ikke længere er en enkelt producent at henvende sig til. Som det eksempelvis er tilfældet med zolpidem-sovemidlerne.